Livet

Så skal vi til Danmark igen

Jeg har ikke skrevet så meget her på det seneste, fordi der sker rigtig meget lige nu med Adrian. Så jeg har hverken haft tid eller motivationen til at skrive. De seneste måneder har været rigtig hårde for Adrian. Siden hans sidste operation i februar, (PEG-sonde) som skulle gøre livet en hel del lettere, så blev det lige det modsatte. Adrian har haft ekstreme smerter lige siden operationen. Nogle dage er det uudholdeligt at se på, som mor. Han græder…

Læs mere

Ikke kategoriseret

Når dit barn ikke kan se dig smile

Min søn Adrian har været igennem meget de sidste 2 år, siden han kom til verden. Mere end de fleste måske har oplevet i deres liv. Han har allerede flere diagnoser, og i februar blev han diagnoseret blind. Det var hårdt at høre, men jeg blev ikke overrasket, fordi jeg vidste det allerede. Det som var hårdt, det var at jeg ved at Adrian har ikke altid været blind. Han fik diagnoseret epilepsi og krampede meget. Så han fik et…

Læs mere

Livet

Den dag jeg mistede mit barn – næsten

Hvis i kender mig eller har læst min blog, så ved i at min søn, Adrian, fik en stor hjerneskade under fødslen. I dag har jeg tænkt mig at skrive om den dag, hvor vi fik at vide, at Adrian var hjernedød og ville dø. For mig er alt lidt uklart i mit hoved, når jeg tænker tilbage til den dag. Jeg var overbevist om at alle andre rundt om mig overdrev, når de græd. De græd fordi, at de…

Læs mere

Ikke kategoriseret

Påskeferie på hospitalet

Vi bor på en ø, i Færøerne. Så vi skal sejle i 2 timer, hvis vi skal på børneafdelingen. Nogle gange (det meste af tiden), er det meget upraktisk at bo på en ø, der er så langt væk, da man har et barn som Adrian. Fordi han er kun 2 år, og jeg har for længst mistet tallet af hvor ofte han har været indlagt. I nogle perioder er vi næsten flyttet ind på hospitalet. Nu har vi været…

Læs mere

Ikke kategoriseret

I mørket

Engang så drømte jeg, at jeg vågnede i et sort rum med 4 døre. Jeg kunne høre Adrians gråd fylde hele rummet, men jeg kunne ikke se ham. Så jeg rejste mig op og skyndte mig at åbne den første dør, men den førte mig blot ind i det samme rum, hvor jeg stadig kunne høre Adrians gråd. Så løb jeg over til den næste, den førte igen ind i det samme rum. Det samme gjorde dør nummer tre og…

Læs mere

Ikke kategoriseret

At være Adrians mor

  Der er ret meget at skrive om, når man har et handicappet barn. Siden jeg fik Adrian, så har jeg fået en million nye følelser og nogle øjeblikke piner mig mere end andre. Det betyder, at jeg kan blive misundelig. Ikke fordi at jeg ikke er glad for min søn, fordi det er jeg. Jeg er så stolt over ham og accepterer hans handicap. Men det betyder ikke, at det ikke piner mig. Hver dag minder mig om, at…

Læs mere

Ikke kategoriseret

Min øjensten For mange, er det den bedste dag i deres liv, den dag deres barn bliver født. Det var også en god følelse at få ham ud og se ham for første gang. Jeg fik kejsersnit, så han blev taget ud og så slap jeg lige at få ham op til mit hoved og kysse ham. Og der holdt jeg ham ikke engang, fordi jeg var bedøvet. Første gang jeg holdt Adrian, var da han lå i respirator. Vi…

Læs mere